Lovgivning

Den danske narkotikalovgivning bestemmer, at det er forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde disse stoffer, medmindre stofferne bruges medicinsk eller i forskning.

Overtrædelse af narkotikalovgivningen straffes med bøde eller fængsel. I særlige alvorlige tilfælde kan fængselsstraf gå op til 16 år. Straffen for at bryde loven afhænger af den konkrete sag, blandt andet stoftype og –mængde. Besiddelse af større mængder stof til videresalg vil typisk give fængselsstraf. Typisk vil en lille mængde stof vurderes som ’besiddelse til eget forbrug’, og man vil få en bødestraf, især hvis det er første gang – men al besiddelse er ulovlig, også selv om der er tale om små mængder.

Narkotikalovene har flere dele. De består af:

• Lov om euforiserende stoffer er den lov, der forbyder, at en række stoffer bruges til andet end medicinske og videnskabelige formål (se mere om loven)
• Bekendtgørelse om euforisende stoffer indeholder lister over, hvilke stoffer, der hører under narkotikalovgivningen (se listen over euforiserende stoffer)
• Straffelovens §191 har bestemmelser om de grove narkotikaforbrydelser (se mere om loven)

Næsten alle verdens lande har en narkotikalovgivning, der ligner den danske – men straffenes størrelse kan være forskellig fra land til land. I mange lande er selve det at bruge narkotika, også hash, nok til at blive arresteret og mange steder vil man få hårdere straffe end i Danmark. Det kan være godt at vide, når man rejser.

Narkotikalovene er internationale, fordi landene har aftalt det i FN. FN har udarbejdet nogle ”narkotikakonventioner”, som næsten alle verdens lande har accepteret. EU-landene har lavet supplerende aftaler om de syntetiske stoffer (amfetamin, ecstasy og mange flere). Det betyder, at større ændringer i lovgivningen skal laves i samarbejde med andre lande (se mere om narkotikakonventionerne).