Det fysiske og psykiske ubehag, som fremkommer, når misbrugeren stopper med at tage rusmidler. Mest kendt er abstinenser efter alkohol som angst, kuldegysninger, rystelser i hele kroppen, i værste tilfælde delirium. Heroin giver abstinenssymptomer, der minder om en kraftig influenza. Misbrugerne får forskellige symptomer alt efter hvilke stoffer, de er afhængige af, og symptomerne kan både være fysiske (som fx rystelser, kvalme, ondt i kroppen) og psykiske (angst, depression, søvnbesvær, humørsvingninger).
Adrenalin er et såkaldt stress-hormon. Det produceres i binyre-marven, men kan også fremstilles kunstigt.
Adrenalin produceres for eksempel under hårdt fysisk arbejde eller under psykisk stress. Adrenalinet sætter kroppen i alarmberedskab, og gør den rede til at yde en ekstra indsats.
Der er en glidende overgang mellem misbrug af et eller flere psykoaktive stoffer og afhængighed. Der er flere tegn på afhængighed: meget stærk stoftrang - kontroltab, så man har svært ved at styre indtagelse, stoppe eller nedsætte sin brug – abstinenser, hvis man ikke tager stoffet eller indtagelse, for at undgå dem – tilvænning, så der skal mere og mere stof til at opnå den ønskede virkning – vedvarende brug trods erkendte skader – stoffet spiller en hovedrolle personens tidforbrug og aktiviteter. Hvis en person har mindst 3 af disse tegn i en måned eller flere gange indenfor et år, vil personen få diagnosen afhængighed.
Baggrunden for både de fysiske og de psykiske tegn på afhængighed er ændringer i hjerne og centralnervesystem, der tilpasser sig en regelmæssig indtagelse af stoffet (se afsnit om rusen i hjernen). Man kan derfor ikke skelne mellem fysisk og psykisk afhængighed.
Alle narkomaner ønsker at stoppe deres misbrug. Men det er en meget stor beslutning, for efter stofmisbruget venter et liv fuldt af personlige og sociale problemer, man skal forholde sig til. Mange har mistet kontakt til familien, stoffri venner, uddannelse og arbejdsliv. Kroppen og psyken skal bygges op igen. Derfor er det meget svært at tage det store spring ind i stoffriheden. Man skal hjælpes på vej.
Det er en ofte forekommende komplikation til sprøjte-narkomani, som opstår ved smitte gennem brug af urene sprøjter/kanyler.
Udtørring, væsketab, forekommer i forbindelse med forgiftninger og chok.
Tilstand af forvirring med hallucinationer og fysisk uro. Mest kendt er delirium tremens, som opstår i forbindelse med alkohol-abstinenser. Høj feber kan også give delirium.
Forebyggelse af narkotikaproblemer sker efter to grundprincipper: For det første prøver man at forhindre, at stofferne er til at få fat på. Tilgængelighed er selvfølgelig den første forudsætning for, at nogen begynder at bruge stoffer. Forbudet mod stofferne og politiets indsats mod illegal handel har forebyggende hensigt.
For det andet prøver man at dæmpe folks ønske om at bruge stoffer, dvs. man prøver at mindske efterspørgslen efter stoffer, fx gennem information.
Sanse-indbildning - livagtig fornemmelse af sanseindtryk: lyd, syn, smag, lugt, følelser, uden at sanseorganer er påvirket udefra.
Hallucinationer er tegn på en forstyrret virkelighedsopfattelse. De kan opstå ved stærk træthed og febersygdomme. Hallucinationer er også et symptom ved mange forgiftninger, fx med alkohol. Nogle stoffer giver hallucinationer som den vigtigste del af rusvirkningen, det gælder især lsd, psilocybinsvampe og andre såkaldte hallucinogener.
Indsprøjtning i kroppen, kan være i huden (intrakutan), under huden (subkutan), i en muskel (intramuskulær) eller i en vene (intravenøst).
Et slangudtryk for afgiftning uden medicin. Det vil sige, at misbrugeren selv eller støttet af andre holder op med at tage stoffer. Misbrugeren gennemlever de abstinenser, der følger med stofophør, uden at tage medicin for at dulme abstinenserne.
Metadon er et syntetisk stof, der ligner heroin, morfin og opium, men har en længere varende effekt. Det anvendes medicinsk, når man ønsker at give patienter en langvarig, stabil smertelindring ved for eksempel kræft. Det kan også bruges til medicinsk behandling af heroinmisbrugere, hvor metadonen erstatter heroin, så misbrugeren hverken får rusvirkning eller abstinenssymptomer og dermed kan fungere mere stabilt.
Behandlings-metoden har fået stor anvendelse verden over. I Danmark er mere end 5.000 narkomaner i behandling med metadon. Metadon er ingen vidundermedicin, så det kræver, at der gives social støtte sammen med medicinen.
Betegner et brug af rusmidler, der giver personen fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Misbrug er dermed et bredere begreb end afhængighed. Det er fx misbrug, hvis en person får en akut forgiftning efter alt for meget alkohol, ligesom det er misbrug, hvis en person pga. hashrygning forsømmer sin skole flere gange om måneden.
Er den eftervirkning, der kommer umiddelbart efter rusen. Nedturen er ofte det modsatte af rusens positive effekt. Fx har stimulerende stoffer som amfetamin og kokain en eftervirkning med nedtrykthed, angst, pirrelighed og søvnbesvær. Nedturen kan i sig selv friste til at tage mere stof, så man får en ny optur.
Overdosis er en akut forgiftning af et eller flere rusmidler. Overdosis kan medføre døden. Det kan være svært, at beregne den rigtige dosis af et stof – dels kan man ikke vide, hvor stærk koncentrationen er i et illegalt stof, dels kan det for den enkelte være svært at vide, hvor meget man kan tåle. Fx overvurderer misbrugere, der har haft pause i deres forbrug, ofte hvor meget dosis, de tåler. Mange forgiftninger sker også fordi misbrugere bruger flere stoffer og alkohol samtidig.
Et stofs renhed betegner, hvor stor en del af stofmængden, der udgøres af det aktive stof. Det kaldes også stofkoncentrationen. Forskellige typer af alkohol som øl, vin og spiritus indeholder forskellige alkoholkoncentrationer, som man kan læse på varedeklarationen.
De illegale stoffer har ingen varedeklaration, så man kan ikke se, hvor høj koncentration af aktivt stof, der er i en bestemt stofmængde. Undersøgelser viser, at der er meget store udsving – fx har man indenfor 1 år målt mellem 1 og 77 pct. kokain i det stof, der sælges på gaden.
Derudover kan man ikke se, om der faktisk er ”kokain” i stof, der sælges som ”kokain” – eller om der er noget helt andet i. Dette gælder mange former for illegale stoffer, men har været særligt undersøgt i forbindelse med ecstasypiller, hvor der har vist sig mange forskellige stoffer i pillerne, både sammen med og i stedet for ecstasy.
Er en fælles betegnelse for de psykoaktive stoffer, der påvirker hjernen og centralnervesystemet, så de kan give en rus. Alkohol er et rusmiddel, ligesom hash, kokain, heroin og andre illegale stoffer.
Der er flere alvorlige sygdomme, som man kan blive smittet med, hvis man injicerer stoffer og deler sine sprøjter/kanyler med andre, fx hiv/aids og leverbetændelse.
Fri fra al påvirkning og anvendelse af stoffer. Man kan for eksempel sige, at en tidligere narkoman lever stoffrit. Man taler også om stoffri behandling, som er en behandling, hvor der ikke bruges medicin i forbindelse med behandlingen. I modsætning til for eksempel metadon-behandling.
Er en persons evne til at tåle eller modstå virkningen af stoffer. Kroppen tilpasser sig psykoaktive stoffer, som en person bruger regelmæssigt. Derfor skal han eller hun tage mere og mere stof for at få en rusvirkning. Tobak, alkohol, hash, heroin, ecstasy, lsd er alle eksempler på stoffer, hvor kroppen udvikler tolerans.
